Star Wars - Rogue One

2016-12-15

I går var jeg i biografen for at se premieren på den nye Star Wars film. Det var i IMAX som er en slags 4D hvor der blandt andet er rysten i stolen når der sker en eksplosion i filmen. Jeg er måske lidt skuffet over noget af filmens indhold, så jeg håber at du finder ud af om du også skal se filmen.

SPOILER ALERT!

'Rogue One: A Star Wars Story' foregår i tiden mellem den første Star Wars-film fra 1977 og 'Revenge of the Sith' fra 2005. Det er den første af en række nye film, der tager udgangspunkt i Star Wars-universet. Filmens plot drejer sig om en oprørsgruppes forsøg på at stjæle plantegningerne til Dødsstjernen. I filmen ser vi både Darth Vader, Prinsesse Leia (der desværre kun siger et ord), Og et kort glimt af C-3PO og R2-D2.

IMAX

Jeg har aldrig prøvet at se film i IMAX biografen i Cinemaxx før igår. Jeg havde lidt ondt i øjnene det første minut men efter det var det helt fint med hensyn til synet. Men igennem hele filmen ´var det ret forvirrende at billedet satte skarpt på noget bestemt, og hvis man så kiggede på noget andet blev man lidt forvirret, så man skulle hele tiden holde øje med hvor kameraet satte skarpt.

Overordnede tanker om filmen

Jeg nydte selfølgelig filmen. Jeg nydte filmens karakterer. Jeg kunne godt lide at se filmen i IMAX biografen, og jeg mener generelt at filmen er virkelig god, og jeg har egentlig ikke så meget imod den.

Jeg syntes bare at instruktører i dag ofte kan finde på at fylde film med lidt for meget aktion, og det er meget ærgerligt, da jeg syntes at de stille øjeblikke i de gamle Star Wars film var noget af det mest magiske. Jeg syntes at det er lidt ærgerligt at fylde filmen med konstant aktion i stedet for at lade publikummet slappe af en gang imellem. Det er som om at filmskaberne i dag tror at folk ønsker konstant aktion, fordi de ikke kan koncentrere sig i et øjeblik uden eksplosioner eller skud, men hvad med de stille scener hvor de går i ørkenen fra de gamle film? Eller hvad med de helt fantastiske samtaler med Yoda i hvor man bare sad og hørte ham sige kloge ting?

Det er efter min mening noget af det allerbedste fra de gamle film. Det var det jeg syntes gjorde Star Wars til Star Wars. Jeg nydte virkelig denne film med alle karaktererne, og der var ikke nogen af skuespillerne jeg fandt irriterende, men jeg gider snart ikke flere eksplosioner, og død hele tiden! Jeg vil have noget stille, jeg vil have noget mere ro! Jeg håber virkelig at de to næste film bliver mere stille og rolige, for hvis de gør det, så tilgiver jeg måske 2016's instruktørers tankegang omkring Star Wars.

Udover al den aktion syntes jeg at plottet havde en del klicheer. Lille pige, bliver taget fra forældre, tror faren er død, bliver opfostret af en anden, har en amulet på som hun fik fra sin mor som er lavet af en magisk krystal, så slutter hun sig til oprøret, ser sin far en sidste gang inden han dør for øjnene af hende. Jeg troede det hele endte godt, men hun døde og planerne over dødsstjernen nåede mirakuløst hen til Leia som ender hele filmen med at sige ordet 'håb'. Tak for filmoplevelsen, men husk nogle flere stille scener næste gang!