Var de så pengene værd? Tanker om Artis makeup børsterne.
I julegave fik jeg et sæt af artis børster. Jeg fik det sæt med fem i som inkluderer børsterne: Oval 6, 4 og 3, Linear 1 og Circle 1.

I mit sidste blogindlæg skrev jeg om de berygtede Artis børster. Jeg lavede en liste af ting, som skaberne sagde de skulle kunne, som bla. at holde virkelig længe, skulle kunne putte makeup på ens ansigt så det ser fejlfrit ud, og at de er lavede til at man skal lægge sminke på sig selv, på grund af at de er kurvede. Jeg fik disse børster i julegave af min mor og far, som havde købt dem på 'Harrods' hjemmeside. Jeg har lagt en del makeup i juleferien, så derfor har jeg haft tid til rigtig at prøve dem, og danne mig en mening om dem. De kostede en del, men jeg syntes helt klart de var det værd. Jeg laver lige en lille liste med ting, som jeg bruger de forskellige børster til.
Brug af børsterne:
Oval 6: Dette er den største børste i sættet. Jeg bruger den til
at lægge foundation på mit ansigt, og blende contour.
Oval 4: Jeg har brugt
denne til at blende min base for øjenskygge på mine øjne.
Oval 3: Jeg har brugt
denne børste til at påføre min creme-contour inden jeg blender det med min Oval
6 børste.
Linear 1: Har endnu
ikke brugt denne børste så meget, men jeg forestiller mig at den vil være god
til at fylde ens øjenbryn ud med farve.
Og til sidst Circle 1:
På Artis' hjemmesiden sagde de at denne børste ville være god til at lægge
læbestift, men jeg finder at den har for lange hår, da den bøjer alt for meget
når man bruger den til dette formål. Så nu tror jeg at jeg vil bruge den til
dot-contour eller dot-concealer. Dette er den børste jeg finder den mest
ligegyldige i sættet.
Overordnede tanker om børsterne:
Jeg syntes at børsterne er noget af det bedste jeg nogensinde har lagt makeup med, så ja, de er faktisk pengene værd. De absorberer heller ikke så meget af det man påfører, så man får det hele med. Derfor sparer man jo faktisk en del penge på produkt. De føles også utroligt luksuriøse på grund af deres vægt, så de ligger godt i hånden. Det er som at være i HIMLEN at bruge dem på grund af den kurve de har. Jeg vil sige at de faktisk er bedst at lægge creme produkter på huden, da de ikke påfører makeup 'luftigt'. Men de kan klart anbefales!